Om klubben


Velkommen til Vallensbæk Bordtennis Klub

 

En klub som blev stiftet den 22. november 1988 af en række frivillige ildsjæle, med stor interesse for verdens bedste sport: BORDTENNIS

 

Bordtennis er en skøn blanding af sport, teknik, sjov, glæde og ikke mindst socialt samvær.

Vigtigst af alt, alle kan være med!

 

I klubben hygger vi os og der er plads til alle - både til dem der vil dyrke lidt motion og have det sjovt, og dem, der er mere seriøse og gerne vil videre. Udover at vi træner og spiller med hinanden, deltager vi også i turneringer og stævner og naturligvis vores årlig klubmesterskaber, som vi gør et stort nummer ud af. 

 

Vallensbæk Bordtennis Klub henvender sig primært til seniorer, der har lyst til at dyrke sporten i fællesskab med andre interesserede – dem, der spiller altså for hyggens skyld og dem, der satser på turneringer og kampe. Medlemmerne lærer af hinanden og bliver klogere på teknik, snilde og håndelag i behageligt og hyggeligt selskab.

 

Vi arbejder i øjeblikket på at få genetableret børnebordtennis i klubben, hvilket kræver en stor indsats og koordinering med blandt andet flere træningstider, større faciliteter og ikke mindst børnetrænere.

Vi er i løbende kontakt med Vallensbæk Kommune om børnebordtennis, men inden vi nå så langt, at vi kan tilbyde dette, må vi henvise børneinteresserede bordtennisspillere til lokale klubber her på Vestegnen.

 

Skulle du som senior og/eller veteran have interesse for bordtennis, er du mere end velkommen til at kigge ind i klublokalet en mandag, når vi har træning eller kontakte nogen fra bestyrelsen for mere info.

Vi tilbyder alle interesserede i at komme til prøvetræning ganske gratis første tre gange, for at se om klubben er noget for en og inden man evt. melder sig ind i klubben.

 

Så frem med battet, op med albuerne og indstil boldøjet, hvis du er klar på at give den gas hen over nettet, få trænet din batarm og vinde en sejr eller to?

 

Velkommen til!

Træningstider


Vi træner mandage fra kl. 19.00 - 22.00 og torsdage fra kl. 19.00 - 22.00


For alle træningstider gælder at du skal være tilmeldt i klubben og have betalt kontingent.

Undtagelse fra denne regel er at du er inviteret af et aktivt klubmedlem eller du har en aftale til prøvetræning


Klubben spiller hjemmekampe torsdage, så derfor vil der i træningsaftner været begrænset med antal opsatte bordtennisborde, når det er hjemmekamp.


Klubbens spillested holder til på Egholmskolen (drenge gymnastiksal), Egholmvej 19, 2665 Vallensbæk Strand.